Akupunktur, massage og behandling af sportsskader i Ruds Vedby

Behandling af det Hele Menneske – både fysisk og åndeligt

Behandling af sportsskader i Ruds Vedby udført af erfaren sportsakupunktør

Hos AkuStella v./Jeannie Skovby kan du få hjælp til sportsskader, samt andre fysiske udfordringer. Med fokus på "det hele menneske" – både fysisk og åndeligt - kan Jeannie bl.a. behandle sportsskader i Ruds Vedby.

Med en bred uddannelsesmæssig ballast inden for anatomi, fysiologi og praktisk fysiurgisk massage og akupunktur, kan jeg hjælpe dig med flere typer af sportsskader eller andre fysiske problemstillinger.
Hos mig får du en behandling, der tager udgangspunkt i hele dig og ikke kun har fokus på et lokalt problem. Mine mange års erfaring har givet mig et godt indblik i kroppens funktioner og jeg ser altid på helheden og samspillet mellem krop og sjæl.
Samtidig er jeg uddannet i latinsk anatomi, hvilket øger kommunikationssikkerheden mellem behandler og f.eks. læge eller fysioterapeut.

Drevet af min passion for menneskets komplekse psyke og hvordan den spiller ind på kroppen, er jeg i gang med en uddannelse i EFTMR  – en videreudvikling af tankefelt terapi (EFT). Det specielle ved denne efteruddannelse er, at Matrix Reimprinting anvendes som en overbygning af grundlæggende tankefelt terapi. Målgruppen er PTSD ramte og traumeramte klienter, herunder politifolk, soldater samt personer, som har gennemgået en traumatisk oplevelse i deres opvækst eller i forbindelse med eksempelvis vold, alkohol, overgreb eller lignende.

Jeg tilbyder behandling til lave priser, så alle med et behov, har mulighed for at få bearbejdet deres traume eller PTSD.

Når du besøger mig hos AkuStella, sørger jeg altid for at skabe en god og afslappet stemning, der hjælper med at bringe din krop og sjæl i balance.

Ring til AkuStella:

(+45) 42 71 73 33

Når du er bevidst om din situation, kan du ændre på den

Når du accepterer din baggrund, og bruger det, du har været igennem på en konstruktiv måde, kommer du som oftest stærkere ud på den anden side. For mig betyder min personlige livshistorie, at jeg som coach, massør, akupunktør, healer og clairvoyant kan sætte mig i andres sted og have forståelse for deres situation, samt hvad den betyder i deres liv. Herunder kan du se hvilke behandlingsformer, jeg kan hjælpe din krop og sjæl med:

Akupunktur

Jeg har stor erfaring med healing og behandling af kroppen via flere former for akupunktur, herunder sportsakupunktur, AcuNova samt posturologi.

Massage

Massage er godt for dit fysiske og åndelige velvære. Jeg tilbyder bl.a. fysiurgisk massage som en del af behandling af sportsskader i Ruds Vedby.

Kanalisering og clairvoyance

Kanalisering og clairvoyance kan hjælpe, hvis du ønsker kontakt med energier/budskaber fra det åndelige eller søger svar på spørgsmål om fremtiden.

Gendai Reiki behandling

Du kan få undervisning i Gendai Reiki hos AkuStella. Gendai Reiki metoden er for dig, der gerne vil lære, hvordan du kan heale din egen krop og sind.

Husrensning

Ved at kombinere kanalisering, clairvoyance og healing kan jeg rense dit hjem for dårlige energier eller aftryk fra afdøde og få løftet energien påny.

Traumeterapi og healing

Jeg har stor erfaring med behandling af traumer og PTSD. Jeg holder mig løbende opdateret på nye metoder og behandlingsformer inden for feltet.

Få indblik i egen krop gennem behandlinger hos AkuStella

Når du vælger at få behandling hos AkuStella, kan du opnå større indblik i din egen krop. Min høje faglighed og store erfaring med “det hele menneskes” fysiske og åndelige tilstand er din garanti for at opnå tilfredsstillende behandlinger af både krop og sjæl. Herunder kan du få indblik i noget af det, jeg kan tilbyde dig, når du vælger en behandling hos AkuStella i Ruds Vedby:
Mine kunder siger

Læs hvad mine kunder siger om mine behandlinger. Tryk på pilene for at skifte mellem anmeldelserne.

Vi kan varmt anbefale Jeannies fantastiske evnerCarina
Læs mere
15. januar 2010 sker det, at vores 9-årige datter får hjertestop, i den forbindelse går der 45 min. hvor hun ikke får optimalt ilt til hjernen. Følgerne af dette er, at Amalie intet kan, hun åbner øjnene som det eneste, hun kan ikke tale, bevæge sig eller reagere på noget som helst, hun ligger faktisk som en grønsag og ingen kan sige noget om fremtiden.

Efter 14 dage på Rigshospitalet bliver vi overflyttet til Hvidovre, hvor man har en afdeling for personer med erhvervede hjerneskader, her begynder de med genoptræning på daglig basis. Desværre ser det ikke ud til, at der rigtigt sker nogle forandringer.

Fjernhealing hjalp vores datter efter hjertestop
Jeannie kommer her på banen, vi giver vores tilladelse til, at hun til at starte med fjernhealing, det vil sige, at hun healer på hende hjemmefra. Jeg må i denne forbindelse lige nævne, at min mand og jer er delt i to lejre: Jeg er den, der tror på det her, mens min mand er noget mere skeptisk, men som han sagde, det skader jo ikke at prøve.

Som sagt så gjort, midt i marts starter vi så på healing, og i løbet af 14 dage begynder der sørme at ske noget. Vores dejlige datter begynder så småt at røre på sig, pludselig griner og græder hun, og andre små ting begynder at dukke frem. Personalet på Hvidovre kan ikke helt forstå den forandring, men er lige som os glade for, at det ser ud til, at Amalie nu prøver at komme tilbage til livet. Fra 1. april 2010 og frem til i dag er der sket rigtig meget, min største sorg var i lang tid omkring sproget, Amalie kunne ikke sige andet end lyde, men hvem andre end vores kære Jeannie kunne få os på andre tanker.

Vi blev udskrevet fra Hvidovre 1. juni 2010, og her begynder vi så med healing, hvor Jeannie er tilstede, både hjemme hos os og hjemme hos Jeannie. Endnu engang sker der noget, Amalie begynder at sige enkelte ord, endnu engang får vores kære healer ret i sine fornemmelser.

Efter alt hvad vi har været igennem vil vi på det varmeste anbefale Jeannie og hendes fantastiske evner. Det virkede for vores datter, som i dag har genvundet rigtig mange af de færdigheder, hun havde før.

Som min mand siger: Der er meget at vinde og intet at tabe! I kampen for at hjælpe sine nærmeste skal man gribe de chancer, livet byder.
Angstfri efter 25 års fangenskabAnja Funder
Læs mere
Jeg mødte tilfældigvis Jeannie til Helsemessen i Sorø, hvor jeg fik en hurtig clairvoyance af hende. Det jeg fik at vide, holder stik. Da jeg senere fik talt mere med Jeannie, fandt jeg ud af, at hun måske kunne hjælpe mig af med min angst. Jeg fik flere sessioner med Jeannie, hvor hun brugte clairvoyance og healing. Via clairvoyancen fandt jeg ud af, hvorfor jeg begyndte at lide af angst. Nogle svar som jeg har søgt i mange år hos forskellige behandlere, men som jeg aldrig har fået.

Angsten har fulgt mig mere eller mindre siden konfirmationsalderen, men den eskalerede ganske voldsomt en dag i januar 1994. Jeg fik det rigtig svært med at være i situationer, hvor jeg ikke havde 100 % kontrol, og hvor jeg ikke kunne komme til et toilet meget hurtigt. Som årerne er gået, er angsten blevet mindre i takt med behandlinger af forskellig vis. Jeg kunne dog stadig finde på at sige nej til nogle spontane ture og andre arrangementer, fordi jeg ikke kunne overskue konsekvensen og i det hele taget have det meget svært i bestemte situationer.

Mine varmeste anbefalinger
Et af mine helt store problemer var, at jeg altid blev angst i større eller mindre omfang, når jeg skulle ud af døren hjemmefra. Jeannie hjalp mig til at finde ud af, hvorfor jeg fik angst i de forskellige situationer, og for mig blev det hele pludselig meget mere ”logisk”.

I den tid, jeg har kendt Jeannie, har jeg rykket mig mere, end jeg nogensinde har gjort før. Min angst er væk, det jeg bøvler en smule med endnu er vanen. Vanen er dog også ved at blive skiftet ud med en ny vane, og det er ingen angst. Jeg har været steder henne og været i situationer, hvor jeg før i tiden kunne blive meget angst, og hvor jeg for det meste valgte ikke at komme uden at have angst.

Det er en ganske fantastisk oplevelse at være fri for bekymringerne, der hele tiden siger ”hvad nu hvis…”, det er fedt at kunne sige ja til spontane ture og i det hele taget være sammen med mange mennesker og bare være afslappet. I det hele taget er det fedt at leve livet uden de sædvanlige begrænsninger. Jeg kan kun give Jeannie mine varmeste og bedste anbefalinger. Hun er afsindig dygtig i clairvoyancen og healingen. Jeg har altid følt mig tryg og forstået under hendes behandlinger. Hun har en meget stor del af æren for, at jeg stort set kan kalde mig angstfri efter et ca. 25 årig fangenskab.
Prøv for Guds skyld JeannieLisa Andersen
Læs mere
Jeg er mor til en skøn (og temperamentsfuld) dreng på 7 år. Han er som sagt en skøn dreng – han går i skole og fungerer super godt socialt med sine kammerater, MEN når han kommer hjem (i trygge omgivelser) kan han (næsten hver dag) have det ene vredesudbrud efter det andet.

Vi har stået, som forældre, og næsten revet os i håret i frustration over, hvad der var galt – vi fattede intet! Jeg går selv til behandling med min ryg hos Jeannie, og en dag fortalte jeg Jeannie, at jeg overvejede en børnepsykolog for at finde ud af, hvad pokker der lå til grund for al den vrede.

Vi er uden ord
Jeannie sagde med det samme – “kom herud med ham”! Jeg tænkte, at det kunne der vel næppe ske noget ved – men må indrømme, at jeg ikke lige kunne forstå, hvordan hun kunne gøre så meget ved det. Som sagt, så gjort. Min søn fik en tid samme eftermiddag. Jeannie formåede at få løst så meget op hos ham med samtale og healing – nu er det i skrivende stund 6 dage siden, og der har INTET været siden – og skal lige tilføje, at tidligere kunne der godt være en enkelt dag uden “udbrud” – men bestemt ikke 6 dage…

Vi (os forældre) er uden ord – det er så fantastisk – det er skønt ikke at have de konfrontationer, der i en sådan grad slider på familielivet og giver en ond cirkel af dårlig stemning. Kan ikke lade være at tænke på hvor mange, der som jeg var tæt på at søge en psykolog, og hvor mange børn, der i bund og grund får en forkert diagnose og dermed forkert medicin.

Hvis nogen af jer derude (enten jer selv eller nogen i kender) har den ene konflikt efter den anden med jeres guldklumper – så prøv for guds skyld Jeannie først – vi er lykkelige for, at vi gav det et forsøg.
Du er guld værd, JeannieJytte Janniche
Læs mere
En KÆMPE stor tak til Jeannie for at have “fikset” min skulder.

Jeg har igennem de sidste 20 år døjet meget, specielt med min venstre skulder og er blevet opereret 2 gange for år tilbage. Den 1. gang fik jeg renset ud i slimsække og sener, og 1/2 år efter fjernede de ca. 1,5 cm af mit kraveben. Dem, der har prøvet en skulderoperation, ved hvor smertefuldt det er i meget lang tid efter operationen og i genoptræningsperioden.

Til trods for dette var jeg på nippet til at sige ja tak til endnu en operation, MEN gudskelov fik Jeannie gjort så meget på kun 2 behandlinger, at jeg nu kan rotere skulderen, hænge min jakke op, tage bøtterne ned fra overskabene, sidde og sy i mere end 20 min, sætte mit hår i nakken og mere, jeg nok ikke har opdaget endnu.

Hun arbejder stadig med skulderen, dog ikke 100 % mere, da jeg også har andre skavanker hun retter op på. Jeg forventer dog, at jeg er 110 % smertefri i min skulder om meget snart. Så tusind tusind tak du skønne quinde for alt det gode, du gør for min krop, du er guld værd.
Er så overrasket over akupunktur hos JeannieAne Marin Petersen
Læs mere
Har for første gang fået akupunktur i dag hos Jeannie og er så overrasket over, hvad det har gjort ved mig! Jeg spænder meget i hele kroppen, og det fik mig til at slappe helt af.. Jeg tror på Jeannie kan gøre mange flere gode ting for mine ømme muskler og led.. Jeg GLÆDER mig til at få flere behandlinger fremover. Tak Jeannie!!
En afslappet tilstand og ro i mit indreZanne Andersen
Læs mere
Jeg mødte Jeannie på en alternativ messe, og fik der en kort behandling. På den korte tid kunne jeg mærke, at det gjorde noget rigtig godt ved mig, en afslappet tilstand jeg længe har søgt. Efterfølgende aftalte vi et behandlingsforløb på hendes klinik. Hun har bl.a. også lært mig at “trække vejret” på den rigtige måde. På ganske få behandlinger har jeg fået ro i mit indre. Tak fordi jeg mødte dig Jeannie.
Tak er kun et fattigt ordJytte Janniche
Læs mere
Tak er kun et fattigt ord, men jeg kan ikke sige det nok til Jeannie, som har brugt sin sparsomme fritid og behandlet mig, efter jeg blev kastet af min hest og ikke kan bevæge mig pga. kraftige smerter i det meste af venstre side og trykkede ribben. Du er en fantastisk varm, kærlig OG dygtig person.
Jeannie har givet mig mit liv tilbageLiselotte Grønholt Justesen
Læs mere
Jeg har om nogen mærket hvad det vil sige, at skulle leve med kroniske smerter. Jeg er født med en s-formet rygsøjle, som er endt med at være 80 grader skæv. Jeg har levet med ikke at kunne gå på trapper, ikke kunne sove, og samtidig måtte sige nej til mange aktiviteter i dagligdagen.

Jeg var så heldig at møde Jeannie Skovby, som har givet mig mit liv tilbage. Nu kan jeg sove om natten, jeg kan gå mere og deltage i aktiviteter med min mand og mine hunde. Jeg har også kunnet lægge mine stærke smertestillende piller fra mig (Garbapentin).

Jeannie, du er en meget dygtig behandler, og et fantastisk menneske. Tusind tak for din måde at være på.
Hun kan sine ting!Lilian Sode
Læs mere
Har lige været ude hos Jeannie i dag.. Og kan kun sige en ting.. Hun kan sine ting.. Jeg har haft nogle problemer med min ene fod i en del mdr. nu og hun behandlede med nålebehandling ved at sætte EN nål i min hånd. Og har ingen smerter nu, overhovedet, selv efter at have gået 11 km..

Hun udfører også healing, hvilket er meget effektivt, man får en meget stor ro inden i efter sådan en tur… Kan klart anbefales. Hun er super dygtig og hun tager sig tid til at forstå dit problem, og sammen med dig gør hun en ende på problemet, hvad end det så er.

Vil kun sige, at hvis du vil have effektivitet, så skal du prøve AkuStella.
Må nive mig i armen
Må nive mig i armenAnita E.
Læs mere
Fri for morfinplaster og dolol retard uno. Må knibe mig i armen, for at forstå. Efter en bilulykke i 1995, hvor jeg pådrog mig et piskesmæld, dårlig ryg, og efterfølgende fibromyalgi, har jeg gået i et sandt smertehelvede. Jeg har igennem tiden opsøgt alverdens behandlere. Men hver gang efter afsluttet forløb er smerterne vendt tilbage. Tilbage i maj 2016 starter jeg behandling hos Jeannie, da hun reklamerede med en gratis behandling, jeg tænkte, at det nok endte ud i det samme som det plejede, men hvor intet våger intet vinder. Så jeg ville da godt se hvad hun kunne, som de andre ikke havde kunnet. Allerede den 1. gang gav det resultat, Jeg blev godt nok øm over det hele, men jeg forsatte med behandlinger. Jeg måtte igennem 2 x 5 behandlinger. Men jeg må sige jeg endnu ikke har fortrut. Og i mistro til, at smerterne nok vendte tilbage, skriver jeg først nu. Jeg sender Jeannie mine varmeste tanke hver dag, for et bedre liv. Jeannie kan bare noget, som de andre ikke kan.
Professionel og yderst kompetent behandlingRené L. T.
Læs mere
Jeannie har igennem flere år behandlet Annette der er konkurrencesvømmer. Senest i forbindelse med en forstuvet ankel. Når kroppen skal yde sit maksimum 7-8 træninger om ugen har den behov for et kompetent eftersyn. Der ydes altid en professionel og yderst kompetent behandling. Jeannie er god til at lytte og skabe tryghed om behandlingen og Du mærker straks hendes engagement og forståelse for hvor smerten er og hvilken betydning smerten har haft for dig. Derfor kan jeg kun varmt anbefale et besøg hos Akustella
Tidligere
Næste

Vil du vide mere?

Du er velkommen til at kontakte AkuStella for spørgsmål eller kommentarer.